Tidligere i december fortalte Jeanette Ottesen, at hun og Marco Loughran er ved at blive skilt.
Og nu fortæller den tidligere elite-svømmer, hvordan det påvirker hendes børn.
Først og fremmest Billie-Mai, som fylder fem år netop her i december (20. december).
- Billie er jo stadig lille, men selvfølgelig kan hun godt mærke, at der er sket en forandring. Men vi gør vores allerbedste for, at alt skal være så roligt og normalt som muligt, selv om der ikke er noget, der er normalt lige nu. Men det er svært, det er det virkelig, siger Jeanette Ottesen til billedbladet.dk, der har mødt hende til premieren på "Elsker dig for tiden".
Jeanette Ottesen fortæller videre, at hun forsøger at skabe så megen ro som overhovedet muligt derhjemme.
Jeanette Ottesen og Marco Loughran har været gift siden sommeren 2017.
Samme år kom datteren Billie-Mai til verden og i slutningen af september i år kom lille Harley til og med ét gik Ottesen-familien fra tre til fire.
Jeanette Ottesen meddelte skilsmissen på sin profil på Instagram med opslaget, du kan se lige herunder.