Hip Hop-kendissen Jay-Z overvejer at lægge sangkarrieren lidt på hylden for at fokusere mere på sit skuespiltalent.
Sangeren, der er gift med Beyoncé, runder snart de 40 og vil derfor gerne forsøge at få oplevet mest muligt.
Jay-Z udkommer med nyt album til september 'The Blueprint 3', men derefter håber han, at filmkarrieren vil tage fart. Det skriver mtv.com.
Det er en drøm, rapperen længe har haft og han håber, at han vil få lige så stor betydning for filmindustrien, som han har haft inden for moderne hip hop.
Jay-Z håber at blive involveret i flere filmprojekter, men leder lige nu efter den perfekte rolle, der på længere sigt vil blive husket.
"Jeg vil ikke bare lave et par film og så forsvinde. Jeg vil have det til at være noget vigtigt, så jeg tager mig god tid til det. Når jeg engang ankommer til Hollywood, vil jeg forhåbentlig sætte et varigt fodaftryk," siger Jay-Z.