Syng nytåret ind med Coldplays 'Viva La Vida' og Jay-Z's 'Empire State of Mind'.
Det er det tilbud, som en masse amerikanere har takket ja til, når de i aften skal opleve de to giganavne optræde sammen og hver for sig på Sin City's nyeste hotel i USA, skriver US Magazine.
Showet er totalt udsolgt, men hvis du er på vej til eksempelvis New York eller Miami, kan du ifølge hjemmesiden stadig nå at få dig en billet til nogle af de kendtes nytårsfester.
Eksempelvis skal Jamie Foxx være vært for LIV Nightclubs nytårsfest i New York, mens Lauryn Hill skal optræde på Gransevoort Park Avenue.
På Mansion Nightclub vil Nikke Minaj varte op i deres rum, som de har smykket i pink for i alt 50.000 dollars, svarende til over en kvart million danske kroner.
I Las Vegas skal Rihanna være vært på PURE Nigthclub inde i Ceasars Palace, mens P. Diddy tager den rolle på sig på LAX Nightclub.
Er du til hip-hop, kan du komme til at høre Nelly på HAZE Nightclub eller Ludacris på Vanity Night Club.
For de mere erotisk prægede, skal T-Pain være vært til Playboys nytårsfest på Hilton i Chicago.
Siden melder dog intet om, hvor meget billetter til de forskellige arrangementer koster.
Kilde: US Magazine