Der er ingen grund til at spare på pengene, når det gælder hitmageren Jay-Z. Han kunne forleden fejre sin fødselsdag på Caribien.
Den 40-årige fødselar havde sammen med sin hustru Beyonce inviteret deres nærmeste venner med til øen i et privatfly. Parret finansierede ligeledes luksussuiter til gæsterne, der inkluderede Oprah Winfrey, Kanye West, Alicia Keys, Mary J Blige, Kate Hudson og Ne-Yo.
Til festen, der blev holdt sidste fredag, var der arrangeret et Scarface-tema, hvor gæsterne blev modtaget med Dom Perignon champagne og kaviar. Det skriver contactmusic.com.
Selvom det var parrets forældre, der var aftenens værter, sørgede Jay-Z alligevel for at være festens midtpunkt, da han optrådte med hittet 'Empire State of Mind' sammen med Alicia Keys og P. Diddy.
Aftenen sluttede af med et kæmpe fyrværkeri, mens synkronsvømmere opførte et show i swimmingpoolen.