Japanske kampfly er gået på vingerne for at tvinge et kinesisk fly væk fra et luftrum, som begge lande gør krav på.
Det oplyser flere medier i Japan.
F-15-kampfly blev kort før middag lokal tid sendt i luften, efter at et kinesisk fly bevægede sig ind over øen Senkaku.
Det drejer sig om et statsejet kinesisk fly, hed det.
Øen Senkaku, der på kinesisk hedder Diaoys, har de sidste mange måneder ført til alvorlige spændinger mellem de to lande og udløst en diplomatisk krise.
/ritzau/AFP