Den japanske it-mogul Takafumi Horie, der engang påstod, at han kunne købe hvadsomhelst, blev i går idømt to og et halvt års fængsel for at stå bag en finansskandale, der er blevet kaldt Japans svar på Enron.
Den 34-årige Horie tjente eksorbitante summer på risikable investeringer og blev på få år en af Japans mest fremtrædende forretningsmænd.
Mens Horie gik til premierer med kendte skuespillerinder på armen, gik hans it-firma Livedoor rigtig dårligt, så han valgte at pynte på regnskaberne for at holde aktiekursen oppe. Fire andre topchefer blev også dømt i sagen, der har fyldt de japanske medier i et halvt år.
NIKI