Det så dramatisk ud, men ingen kom til skade, da et Bombardier fly fra det japanske flyselskab Nippon tirsdag måtte nødlande, fordi flyets forhjul ikke ville gå ned. Det skriver AP.
I alt 54 passagerer og fire besætningsmedlemmer var ombord flyet, der cirklede rundt om Kochi Lufthavn i to timer, inden kaptajnen besluttede sig for nødlande. Det lykkedes ham at ramme jorden med baghjulene, hvorefter flyets næst langsomt rørte jorden. På trods af en massiv mængde gnister lykkedes det piloten at holde flyet på landingsbanen. Redningsmedarbejdere stod klar til at sprøjte ilddræbende kemikalier på flyet, hvorefter de 60 ombordværende kunne forlade det.
Som konsekvens af tirsdagens ulykke har Nippon valgt at holde de andre 13 fly af samme type på jorden. Det er ikke første gang, at Nippon har oplevet problemer med denne type fly.
Bombadier er et kanadisk flymærke, men selskabet har ikke ønsket at kommentere tirsdagens ulykke.