For præcis en måned siden gavn jorden sig til at ryste i Japan. Jordskælvet, der målte 9,1 på Richterskalaen, udløste en flere meter høj tsunami, som få minutter efter skyllede ind over det nordøstlige Japans kyster.
Flodbølgen tog bygninger, biler og befolkningen med sig, og efterlod byerne i det ramte område totalt i ruiner.
28.000 mennesker mistede livet, og mere end 150.000 japanere står i dag uden tag over hovedet.
Månedsdagen for den voldsomme naturkatastrofe blev i dag markeret over alt i Japan. Klokken 14:46 lokal tid, hvor jordskælvet begyndte, gik Japan i stå. Folk bøjede hovederne i et minuts respekt for de mange omkomne.
Samtidig takkede landets premierminister, Naoto Kan, for omverdenens hjælp i forbindelse med katastrofen.
"Ved vores egen og det internationale samfunds hjælp, vil Japan hele og komme styrket ud af krisen. Vi vil betale tilbage for jeres hjælpsomhed. Med dette i vores hjerter, står vi nu sammen for at genopbygge nationen," sagde Kan i et åbent brev til nationen.
Japan kæmper fortsat med at finde alle omkomne i ruinerne fra tsunamien.
Kilde: BBC