Jannik Hansen trak sig natten til fredag sejrrigt ud af en danskerduel i NHL mod Lars Eller, da Vancouver Canucks slog Montreal Canadiens.
Hjemmeholdet fra Vancouver vandt 3-2 efter et mål i overtiden af svenske Daniel Sedin.
Selv om danskerne har scoret flittigt i NHL i denne sæson, så lykkedes det hverken Hansen eller Eller at komme på måltavlen i det rent canadiske opgør.
Bortset fra Jannik Hansen havde danskerne generelt en skidt aften i verdens bedste ishockeyliga.
Efter en lovende sæsonstart gik det galt for Frans Nielsen og New York Islanders, der tabte med 0-5 på udebane til Colorado Avalanche.
Mikkel Bødker og Arizona Coyotes kom også ud for en nedtur, da Phoenix-holdet tabte 1-2 ude til Florida Panthers.
NHL-ligaens femte og sidste dansker, målmand Frederik Andersen, var ikke på banen, da hans hold Anaheim Ducks tabte 0-2 til St. Louis Blues.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.