Karsten Ree er aldrig bleg for en god røverhistorie, men når det går ud over svigerdatteren, så farer fruen, Janni Ree, i blækhuset.
Eller på Instagram, hvor forsidefruen skrev.
- Karsten har endnu en gang fået udtalt sig uheldigt i ”Forsidefruer” i går.
Han har selvfølgelig IKKE betalt min datter Nathalie og hendes mands fertilitetsbehandling for at få Hubert.
- De har selv brugt deres egne opsparede penge, og derudover kom Karsten med en mindre donation i løbet af behandlingen. Det er bare typisk Karsten, fordi han synes, det er sjovt, at han har investeret i et barn…
Sådan skrev Janni Ree i første omgang i et opslag på Instagram til sine 148.000 følgere og vedhæftede et billede af sig selv og datteren Nathalie.
Siden er teksten ændret en smule, men meningen er den samme.
Selv om Karsten Ree sagde et i tv-programmet, så er sandheden en anden.
Janni Ree slutter med at fortælle, at hun retter Karsten Rees røverhistorie af hensyn til datteren og hendes familie.
- Af alt respekt overfor min datter og hendes mand sætter jeg dette op.
God dag, skriver Janni Ree.
Du kan se opslaget herunder.