Karsten Rees frue går op i sig selv. Også i en grad, så hun ind imellem får hjælp til at forme figuren.
Og den kendte forsidefrue er så træt af de tabuer der er omkring skønhedsoperationer, at Janni Ree nu har besluttet at skrive en ærlig bog om egne erfaringer.
– Jeg er ved at lave en ny bog om skønhed, fordi det er et tabu. Man kommer med på operationsbordet, og jeg er hudløs ærlig omkring mine operationer. Der kommer også til at være link ind til en operation, jeg får foretaget. Så det er mit syn på skønhed, og man får lov til at komme med hele vejen, forklarer Janni til realityportalen.dk.
Bogen kommer først og fremmest til at handle om Janni Rees egne kosmetiske operationer, men kommer også til at handle om skønhedsoperationer generelt.
Blandt andet har hendes ghostwriter været med under en hel operation i samtlige fire timer for at bidrage til bogen, der udkommer online.
Til Realityportalen, siger Janni Ree.
– Folk spørger mig, hvorfor jeg behøver det, og hvorfor jeg vil prøve at holde mig ung. Det skal så lige siges, at jeg ikke vil opfordre 20-årige kvinder til at gøre de her ting, men når man bliver 51 år som mig, så sker der jo ting – numsen bliver mindre, og alt går sydpå…
Janni Ree har tidligere udgivet bogen ”Golddigger – I think not”.