Karsten Ree er godt tilfreds, men Janni Ree synes, hendes bryster er alt, alt for store.
Derfor skal frontpartiet nu gøres væsentlig mindre.
Forsidefruen vil i hvert fald ned i "halv størrelse", fortæller hun til bt.dk og sh.dk.
- Når jeg har bikini på, så er det brysterne, der kommer med mig. Det er alt for voldsomt, og jeg er ved at tilte forover, fortæller Janni Ree med et grin til ugebladet.
Til de to medier fortæller hun videre, at hun vil mere tilbage til det naturlige.
- Jeg starter med at få et løft og ser, hvad der er tilbage af hud og alt det her, og så vil jeg lige mærke efter, hvordan det føles, fortæller Janni Ree.
De store bryster har tjent hende i det meste af voksenlivet, men nu er planen at vende tilbage til den originale, store C-skål.
Netop nu bærer hun rundt på ekstra 600 milliliter, men det kan snart blive halveret.
- Jeg må overveje, om jeg skal have lagt noget fedt ind, eller om jeg skal have et lille implantat ind, så jeg går ned i halv størrelse, måske kun 280 milliliter. Så jeg får en lille, delikat barm, hvor jeg kan gå i nedringet kjole uden, det ser vulgært ud, forklarer hun.
53-årige Janni Ree har aldrig været bange for at kaste sig under kirurgernes skalpel og har blandt andet også fået rettet numsen og senest fået lavet lidt omkring øjnenen.
Det har Janni Ree også delt med sine 143.000 følgere i et opslag på Instagram, som du kan se lige herunder.