Det er ikke børneopdragelse, lørdags-bingo eller madopskrifter, der bliver talt mest om, når Janni Ree og Linse Kessler giver den gas fra scenen i deres kommende landsturné.
Det er snarere plastikoperationer, fængselsophold, onani, sex, dating og frygten for at blive gammel, der fylder.
Som mottoet for showet "Modne Madammer" lyder: "Der er ingen tabuer. Ingen pæne formuleringer. Og ingen kære mor."
Duoen har også en sprudlende brevkasse “Lukas og Modne-polet”, hvor publikum får lov at sende deres egne dilemmaer afsted til damerne. Her er der en form for garanti for ærlige svar, kærlige (men kontante) råd – og måske en verbal kindhest hvis de mener, en fra publikum har fortjent det.
Showet bindes sammen af den erfarne vært, forfatter og revydirektør Lukas Birch.
Her kan du se "Modne Madammer"
* 16. oktober 2025: Magasinet Odense
* 18. oktober 2025: Portalen Greve
* 14. november 2025: Herning Kongrescenter
* 18. november 2025: Skråen, Aalborg