Ud over sin store villa i Vedbæk, så ejer Karsten Ree også en luksuslejlighed i Hellerup.
Og selv om den tidligere ejer af Den Blå Avis selv kan spille med de økonomiske muskler, så er det i dén grad også tilfældet for hans nye overbo i det mondæne lejlighedsbyggeri.
Skulle Karsten Ree og Janni nemlig vælge selv at flytte ind i lejligheden, så er deres nye overbo ingen ringere end den danske vinkonge Ole Egede Paustian.
Det fortæller sh.dk.
Ugebladet har tjekket Tinglysningen, der også kan fortælle, at den nye overbo har betalt 35,5 millioner kroner for herligheden.
Med købet kan Ole Egede Paustian glæde sig over en lejlighed på 280 kvadratmeter med en åben terrasse på 76 kvadratmeter.
Til sammenligning betalte Karsten Ree "bare" 29 millioner kroner for sin lejlighed.
72-årige Ole Egede Paustian ejer sammen med sin bror vingiganten Taster Wine.