Marion Bartoli var for stor en mundfuld for verdens bedst rangerede kvindelige spiller, Jelena Jankovic, ved fjerde runde af Australian Open.
Den 16. seedede franske kvinde besejrede sin serbiske modstander med cifrene 6-1, 6-4.
Dermed er begge de serbiske stjerner, Ana Ivanovic og Jelena Jankovic, færdige i årets turnering.
Caroline Wozniacki, som også har forladt turneringen tidligere, end seedningen forudsagde, har tidligere haft et godt tag på netop Marion Bartoli.
Det danske håb tabte tidligere til hjemmebanefavoritten Jelena Dokic.