Hele verdenen var chokeret, da the King of Pop sidste år gik bort under mystiske omstændigheder. Og i særdeleshed tog det hårdt på den store Jackson familie.
Janet Jackson lægger ikke skjul på, at popkongens død har taget ualmindelig hårdt på hende, og at det sidste år har været en kamp. Men nu er den succesfulde søster fast besluttet på at komme videre med sit liv.
"Der går ikke én dag, uden jeg tænker på ham. Vi tænker allesammen på ham hver dag. Men nu er jeg et bedre sted i mit liv, og jeg vil videre," siger Janet til femalefirst.co.
Michael Jacksons søster har også nok at give sig i kast med, for eksempel kan rollen som faster-Janet til de mange Jackson-kids hurtigt tage meget af sangerindes tid.
"Jeg får sms'er og mail fra mine nevøer i niecer hele dagen, de spørger mig om alt muligt. De er jo unge, mange af dem er i 20'erne, men vi har en virkelig god kemi, nok fordi jeg på mange områder stadig er et barn indeni," forklarer 44-årige faster Janet.
Det virker som om, at Jackson-legendens søster er tilbage i topform.
"Jeg nyder livet nu, for jeg har virkelig lært hvor dyrebart det er," siger Janet Jackson.