Den 52-årige TV-vært Jan Elhøj, som netop nu er aktuel på skærmen med endnu en sæson af succes-programmerne "Nul stjerner", har købt sommerhus sammen med sin unge, hemmelige kæreste.
Det skriver SE og HØR, som også kan fortælle, at parret siden sidste år har boet sammen i en andelslejlighed på Teglholmen i København.
52-årige Jan Elhøj og hans 28-årige kæreste Josephine Vedel overtager deres nye sommerhus i midten af august.
Men mens mange andre kendte foretrækker Nordsjælland, når der skal købes sommerhus, har Elhøj og hans bedre halvdel valgt en helt anden del af landet.
De to har set sig lune på et stråtækt sommerhus, som ligger i Holeby på Lolland. Huset, som er 75 kvadratmeter stort, har stået parret i 625.000 kroner.