Nye rygter florerer for tiden om, at Jamie Foxx skal spille den legendariske Rat Pack-sanger Frank Sinatra i ny film.
Flere store navne har været oppe og vende i diskussionen om, hvem der skulle løbe af sted med hovedrollen. Her var Leonardo Dicaprio og Harry Connick Jr. i betragtning, efter at instruktør Martin Scorsese annoncerede, at han ville lave en biografifilm om sangeren, skriver contactmusic.com.
Den afrikansk-amerikanske skuespiller Foxx vandt i 2004 en Oscar for at have portrætteret Ray Charles i filmen 'Ray' og er nu blevet favoritten til at spille 'Ol' Blue Eyes'.
Inden for filmverdenen er flere overbeviste om, at Foxx har den rigtige karisma og talent til at tackle rollen som Sinatra, der døde i 1998.
"Jamie ville være født til den rolle. Fantastiske sangstemme, overbevisende skuespil - ligesom Frank selv - gør det stort på trods af alle odds. Manden er en gave i sig selv," siger en kilde inden for branchen.