Han takkede i vinters nej til italienske Lazio, så takkede Brøndby nej til ham, men nu snupper de midtjyske ulve Jakob Poulsen. Det skriver Ekstra Bladet.
I vinters var Lazio klar til at betale 21 millioner for ham, mens Brøndby kun ville betale fem millioner for ham. Nu skulle F.C. Midtjylland så have budt otte millioner, hvilket nedrykkerne og Jakob Poulsen har takket ja til.
Det skulle være en operation mandag i Poulsen ankel, der har lukket handlen. En ankelskade var tæt på at koste ham VM, men han klarede den.
Efterveer har dog gjort, at han var nødt til at blive opereret for at komme op i en klub i Danmarks bedste række og igen blive aktuel for landstræneren.
Ifølge Ekstra Bladet har Jakob Poulsen skrevet under på en fireårig kontrakt.