Den er god nok. Statsministeren skifter ud i sin regering i dag.
Onsdag morgen bekræfter den konservative skatteordfører, Jakob Axel Nielsen, overfor DR Nordjylland, at han i dag bliver udnævnt til ny transportminister.
Dermed siger Fogh farvel til Flemming Hansen, der i forvejen havde meddelt, at han ikke ville stille op til næste folketingsvalg.
Jakob Axel Nielsen var på studierejse i Taiwan, da han blev kaldt hjem.
- Det er drømmen at blive minister, når man går ind i politik. Så jeg er utrolig duperet, glad og stolt over at få den udnævnelse, siger Jacob Axel Nielsen til P4 Nordjylland.