USA · Lørdag formiddag gik en 64 kilo tung jaguar pludselig til angreb på sin dyrepasser i Denver Zoo i USA. Den kvindelige dyrepasser befandt sig i døråbningen mellem dyrets udstillingsgård og et sikkerhedsområde for dyrepassere, da han-jaguaren Jorge kastede sig over hende.
Ifølge Denver Zoo kom medlemmer af havens personale straks til undsætning med våben. Da personalet forsøgte at komme den kvæstede dyrepasser til undsætning, vendte jaguaren sig mod dem, og de måtte skyde og dræbe dyret. Personalet kom dog for sent, og den kvindelige dyrepasser døde klokken 13 på hospitalet af sine kvæstelser. DNY