Spil død!
Sådan lød råbene til en kvinde, der blev filmet, mens hun flygtede fra en bisonokse i den amerikanske nationalpark Yellowstone.
I klippet, der blev lagt på Youtube i sidste uge, ser man to bisonokser stå sammen, inden de pludselig begynder at angribe to af parkens gæster, som tager benene på nakken.
Til stor rædsel for de øvrige turister, der overværer seancen, snubler kvinden efter få meter. Der bliver råbt og skreget, mens den store okse nærmer sig, og flere af de omkringstående opfordrer kvinden til at spille død.
Og det trick viste sig at være klogt. Oksen nøjedes med at snuse til den liggende kvinde i nogle meget lange sekunder, inden den besluttede sig for at forsvinde ud over stepperne.
Ifølge det lokale medie Cowboystatedaily siger manden, som optog videoen, at “kvinden var en lokal fra Montana og vidste derfor, at man skulle spille død i sådan en situation”.
Mediet påpeger, at rådet tilsyneladende virkede i denne ombæring, men at det bedste råd trods alt må være at holde passende afstand til de tonstunge dyr.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.