En bedstemor fra England har mistet sin vielsesring, men hun vil ikke selv tage ansvaret for det.
Ifølge kvinden var det nemlig en gris, der spiste ringen.
Hun besøgte den såkaldte Easingwold Maize Farm, hvor hun klappede en 10-årig so, men det skulle hun vist aldrig have gjort.
"Jeg har aldrig været i så nær kontakt med en gris før, så jeg holder min hånd fladt ud foran den, så den kan lugte til den. Den klappede bare tænderne sammen om ringen og ville ikke slippe. Da jeg opdagede at diamantringen var væk, kunne jeg ikke tro på det. Hvis grisen ikke var så beskidt, ville jeg have proppet den ind i bagagerummet på min bil og taget den med hjem," siger hun til redorbit.com.
Landmanden Paul Caygill kalder kvindens påstand det mest usædvanlige, han længe har hørt, men har alligevel efterfølgende undersøgt grisens afføring i forsøg på at finde den forsvundne diamant.