Han er glad for søndagens 2-1-hjemmesejr over FC Midtjylland i Superligaen, men ikke så begejstret for at have set sin offensivstjerne Nicolai Jørgensen udgå med en baglårsskade i første halvleg.
Det er konklusionen hos FCK-træner Ariël Jacobs, hvis mandskab torsdag skal ud i en vigtig udekamp mod norske Molde i Europa Leagues gruppespil.
- Vi prøver at få ham klar, men han skal være 100 procent klar. Vi må se, hvor slemt det er, når han er blevet skannet mandag, siger belgieren.
Netop Nicolai Jørgensen spillede en hovedrolle i sejren over FCM, eftersom det var ham, der scorede det vigtige 2-0-mål.
Udskiftningen af Nicolai Jørgensen kort før pausen gav måske FCM håb, vurderer Ariël Jacobs.
- Der var intet at gøre, da Nicolai røg ud. Man man må bare fortsætte. At gøre andet ville være at svigte holdet.
- Man er selvfølgelig ærgerlig over det, men man må blive ved. Jeg vil ikke sige, at udskiftningen ændrede hele kampens forløb, men måske det alligevel betød, at modstanderen troede mere på det, siger Ariël Jacobs.
Belgieren er ganske tilfreds med sit holds første halvleg, som blev vundet 2-0. Men de sidste 45 minutter kunne have været bedre, siger han.
- Der var perioder, hvor vi ikke fik modstanderne til at løbe nok som i de første 45 minutter, og man mærkede nervøsiteten hos mine spillere. Vi manglede at score det tredje mål, og når der står 2-1, så bliver det bare lidt nervøst, lyder det fra Ariël Jacobs.
FCK topper Superligaen seks point foran mestrene fra FC Nordsjælland.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.