Michael Jackson voksede op med afrokrøl og brune kinder.
Men superstjernen døde som kridhvidt spøgelse med en papirstynd tændstiksnæse i evig fare for at brække af.
Det skyldtes en hudsygdom - og en serie kosmetiske operationer. 'The King of Pop' påstod dog i 1993, at han kun havde fået foretaget to af slagsen i sit liv.
Men det passer ikke, fortæller Thriller-geniets gamle mor, Katherine, i seneste udgave af Oprah.
"Han have gennemgået mere end to, men han var pinligt berørt over det. Jeg har hørt, at folk kan blive afhængig af plastikkirurgi, og jeg tror, at det var det, som sket for ham. Jeg sagde til ham: Så er det nok," fortalte hun.
Derfor ringede moderen til sin søns plastikkirurg med klar besked:
"Hvis han kommer til dig og vil have dig til at arbejde på hans næse, skal du bare fortælle ham, at du gjorde det. Lav den ikke om, men fortæl ham, at du har gjort det," fortæller hun.
Michael Jackson døde 25. juni sidste år.
Læs hele Oprah-historien hér.