Michael Jacksons livlæge, Conrad Murray, er netop blevet idømt fire års fængsel for hans medvirken til popstjernens død.
Der er netop faldet dom i en af årets mest omtalte sager, hvor Michael Jacksons livlæge, Conrad Murray, var anklaget for uagtsomt manddrab på sangeren.
Og sagen endte med, at Conrad Murray blev idømt fire års fængsel, hvilket var det optimale, han kunne idømmes.
Det skriver CNN.
Dommeren lagde vægt på, at Murray på intet tidspunkt har udvist anger, men tværtimod har sagt I et tv-interview, at han ikke følte nogen skyld i forbindelse med Michael Jacksons død.
Det fik dommeren til at bruge ord som 'bedragerisk', 'løgner', og 'en skændsel for lægefaget' om Conrad Murray.
På grund af en række faktorer, kommer Murray formentlig ikke til at afsone hele straffen, men snarere omkring det halve, lyder det.
Det er desuden muligt, at han kommer til at afsone med en elektronisk fodlænke i sit eget hjem.