Afdøde Michael Jacksons forhold til sin far var mildest talt en anelse problemfyldt. Faren tævede efter sigende sine børn så voldsomt, at de ofte havde blå mærker over hele kroppen.
Det har fået retten til at kræve, at Joe Jackson holder sig væk fra sine børnebørn, selvom det bliver hans kone, der får forældremyndigheden, som Michael Jackson ønskede.
Katherine Jackson har insisteret på, at medierne selv har opfundet, at Joe Jackson ville være med til at opdrage. Han har indvilliget i at lade hende tage sig af opdragelsen.
Han siger til TMZ.com, at han har været involveret i de tre børns liv fra fødslen, og han vil fortsat se børnene. Men alle beslutninger vil blive truffet af hans kone.