Ryan Dunn, en af stjernerne i MTV's 'Jackass', er omkommet i en bilulykke.
34-årige Dunn og en anden passager døde på en motorvej i Pennsylvania her til morgen.
Meget tyder på, at Ryan Dunn var stærkt beruset, da han med 180 km/t kørte i døden.
Få timer inden det fatale uheld lagde Dunn et billede af sig selv på Twitter - i tydelig beruset tilstand - hvor han drak alkohol sammen med nogle venner.
Det vides ikke, hvem der kørte Porschen, der var så forbrændt og ødelagt, at Dunn måtte identificeres ved hjælp af skæg og tatoveringer.
Ryan Dunn var kendt for sine fjollede og farlige stunt i tv-serien "Jackass" på MTV og de efterfølgende spillefilm.