Jack White er en rastløs musiker. Udover sit mest kendte band 'The White Stripes', har han gang i 1.000 andre projekter på én gang. Og noget tyder på, at hans restløshed nu giver verden cremen af cremen.
Whites nye band 'The Dead Weather' består, udover det musikalske legebarn selv også af Alison Mosshart fra The Kills, Jack Lawrence fra The Raconteurs og Dean Fertita fra Queens Of The Stone Age.
Dermed har Jack White lagt kimen til et musikalsk samarbejde af nærmest usete dimensioner.
Bandets kommende album hedder 'Horehound'. Og her optræder White som trommeslager og korsanger. Vokalposten har han i denne omgang overladt til Alison Mosshart.
De to første singler kan høres på bandets officielle hjemmeside: http://www.thedeadweather.com/, her kan fans også se den Jack White producerede video til nummeret: 'Hang You From The Heavens'.