Tre gange om ugen tager Jack Osbourne de løse træningsbukser på og pilatesmåtten under armen. Han nyder nemlig at holde sig i form med pilatesøvelser.
"Jeg går til pilates tre gange om ugen, og jeg elsker det. Jeg er meget veltrænet nu, det er fantastisk. Og så er det også meget afslappende," siger den 23-årige Osbourne ifølge femalefirst.co.uk.
Selv om han indrømmer, at han hungrer efter pizza, holder han formen ved lige og spiser sundt, for det er det, pigerne vil have.
"Pigerne foretrækker mig, når jeg er i god form," siger han.
Måske er det også de mange timer på måtten, der skal have æren for, at han har fået en pige på krogen. Selv om Osbourne glæder sig over at være i forholdet, afviser han, at det bliver alt for seriøst.
"Jeg elsker at være i et forhold, men jeg skal aldrig giftes. Det vil bare ende i skilsmisse, og det gider jeg ikke," erkender Jack Osbourne.