Norge er truet af multikulturalisme i en sådan grad, at nordmændene bliver en minoritet i løbet af de næste 30-40 år.
Det vil på sigt kaste Norge ud i en borgerkrig, men efter Anders Behring Breivik dræbte 77 nordmænd i et terrorangreb den 22. juli 2011, kan truslen for borgerkrig være blevet afværget.
Sådan lyder rationalet bag terrorhandlingen i Norge sidste år, som især var rettet mod unge socialdemokratiske nordmænd, forklarer Anders Behring Breivik i Byretten i Oslo i dag.
"Ja, jeg ville have gjort det igen, fordi forbrydelser mod mit folk og min kultur er tusind gange så barbariske. Gennemføringene af et lille barbari er bedre end et stort barbari," forklarer Anders Behring Breivik ifølge vg.no.
Årsagen til massedrabene var, at tvinge Norges største regeringsparti, Arbejderpartiet til at ændre kurs på indvandringsområdet.
"Hvis vi kan tvinge dem til at ændre retning ved at henrette 70 folk, så vil dette selvfølgelige bidrage til, at vi ikke vil miste vores etniske gruppe, vores kristendom og vores kultur," siger Breivik.
Kilde: vg.no