På søndag løber en af årets største sportsbegivenheder af staben.
Super Bowl er den årlige afslutning på den professionelle amerikanske fodboldliga, NFL, hvor familier og venner mødes for at se kampen sammen.
Super Sunday, som dagen også bliver kaldt, bliver i år ganske speciel for latino-sangerinden Jennifer Lopez og hendes mand, Marc Anthony.
Parret er nemlig blevet inviteret til Det Hvide Hus for at se kampen med præsident Barack Obama og hans familie.
"Jeg kan ikke forstå det. Jeg tror ikke, det er sandt," siger Jennifer Lopez til Female First.
I år mødes Green Bay Packers og Pittsburgh Steelers. Sangerinden vil ikke ud med, hvilket hold hun støtter. Hun vil dog gerne erklære sig som af Pittsburgh Steelers' store quarterback Ben Roethlisberger.
Hvem præsident Obama hepper på er uvist.
Kilde: First Female