Det er ikke nemt at være hårdtarbejdende og mor til små børn. Men heldigvis har teknologien gjort det lidt nemmere.
Det mener i hvert fald sangerinde og skuespiller Jennifer Lopez, der ser sine børn over webcam, når hun er væk fra hjemmet.
Den 40-årige Lopez er mor til tvillingerne Max og Emme, som hun fik i februar sidste år. Hun fortæller contactmusic.com, at det er hårdt at være adskilt fra sine børn, men det hjælper lidt, at hun kan se dem.
"Jeg hader at være væk fra mine børn. Men vi har sat denne ting op, så jeg kan se dem på min computer. Jeg ringer op til webkameraet, så jeg kan se børnene, selvom jeg ikke er der," siger hun.
Hun indrømmer dog, at det kan være forvirrende for de kun 18 måneder gamle børn, når de kan se deres mor, men hun ikke er der i virkeligheden.