Sangeren og skuespilleren pressede sig selv for meget, og det fik hendes krop til at sige fra, erkender hun ifølge hjemmesiden The Daily Beast.
Sammenbruddet skete, da hun arbejdede på filmen 'Enough' i 2002.
"Der var et tidspunkt, hvor jeg var overbebyrdet. Jeg lavede musik og film og alt muligt. Jeg led af søvnmangel og jeg fik et slags nervøst sammenbrud. Jeg sad i min trailer og havde det bare sådan, at 'jeg vil ikke røre mig. Jeg vil ikke snakke. Jeg vil ingenting," siger Jennifer Lopez.
Derfor tog hendes bodyguard en rask beslutning og kørte hende til lægen. Han bad hende om at gå hjem i seng og slappe af. Det gjorde den smukke superstjerne.
"Jeg har stadigvæk ikke været til en psykolog. Jeg er ikke typen," siger Jennifer Lopez.
-Newspaq