Traileren til en ny film, hvor premiereministeren Silvio Berlusconi medvirker, er blevet afvist af den italienske statslige tv-station RAI.
RAI mener, at filmen er krænkende for premierministerens omdømme, mens instruktøren bag filmen, Erik Gandini, er rasende over kritikken.
Gandini mener ikke, at han krænker nogen, men at 'Videocracy', som filmen hedder, skildrer moderne italiensk kultur.
"I et 'videokrati' er billeder nøglen til magten, og i Italien har én mand stort set siddet på magten i over 30 år," siger Gandini til BBC News.
RAI vil kun vise Gandinis forfilm, hvis instruktøren lover at ændre sin synsvinkel. Hvis det ikke sker, vil det betyde, at 'Videocracy' bliver bandlyst fra 90 procent af Italiens tv-kanaler.
'Videocrazy' får premiere på onsdag, når filmfestivalen i Venedig åbner.