En italiensk mand skal 10 dage i fængsel for at stirre for meget på en 52-årig kvinde, skriver Reuters.
Kvinden og manden mødtes tilfældigt to gange i et tog mod Milano i 2005. Første gang satte manden, der er i 30 erne, sig for tæt op ad kvinden. Anden gang stirrede han på hende gennem hele togturen.
Det siger den 52-årige kvinde, der efterfølgende anklagede ham for seksuelle krænkelser. De to personer talte aldrig sammen.