Italieneren Cesare Benedetti (Bora-Hansgrohe) triumferede på 12. etape i Giro d'Italia torsdag eftermiddag.
Han var en del af et udbrud, der længe havde domineret etapen, og da fem mand skulle kæmpe om etapesejren, havde han det stærkeste tråd i pedalerne.
Det er den 31-årige hjælperytters første sejr som professionel.
Sloveneren Jan Polanc (UAE Emirates) kom i mål 25 sekunder efter, men det var mere end var tids nok til, at han overtager løbets lyserøde førertrøje.
Han er fire minutter foran favoritten Primoz Roglic, inden løbet for alvor rammer de bjergtunge etaper.
På et tidspunkt var torsdagens udbrydergruppe over et kvarter foran gruppen af favoritter, før forspringet stille og roligt skrumpede ind, uden favoritterne nogensinde nåede at være i spil til en etapesejr.
Cirka 40 kilometer fra mål ventede etapens helt store udfordring i form af den yderst hårde Montono-stigning, der er 8,8 kilometer lang og har en gennemsnitlig stigningsprocent på 9,5.
Gianluca Brambilla (Trek-Segafredo) var første mand oppe ad bjerget, og han overtager dermed førstepladsen i bjergkonkurrencen.
Da favoritgruppen passerede toppen, var Valerio Conti (UAE Emirates) iført den lyserøde førertrøje sat af. Conti er nu nummer tre i klassementet.
Miguel Ángel López (Astana) forsøgte at indhente noget af den tid, han tabte på enkeltstarten i søndags. Det lykkedes at hente 29 sekunder på de øvrige formodede favoritter.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.