Alle snakker om nålen i høstakken, og nu har den italienske kunstner Sven Sachsalber sat sig for at tage kampen op med det kendte ordsprog.
Torsdag og fredag i denne uge vil den 27-årige performancekunstner grave rundt i en kæmpe bunke hø på museet Palais de Tokyo i Paris.
Det er planen, at museumsdirektør Jean de Loisy skal placere nålen i stakken, så den unge italiener ikke på forhånd ved, hvor han skal lede.
Ifølge museets præsentation af kunstneren er han blandt andet kendt for at have siddet 24 timer i et rum med en ko og for at spise giftige svampe.
Italieneren er "altid hovedperson i sit værk, hvor det performative og skulpturelle står i centrum. Ofte morsomt, ofte seriøst - og nogle gange begge dele. Hans værker indeholder ofte et universelt poetisk element," hedder det.
Museet er åbent fra middag til midnat både torsdag og fredag, så der er afsat i alt 24 timer til at finde nålen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.