Frisk mælk på havregrynene er ikke en selvfølge i disse dage. En server hos Arla Foods? eksterne IT-leverandør har i de seneste tre dage ikke kørt optimalt, og det betyder, at mælk og smør er blevet leveret efter nødordre til mere end 2000 danske butikker. Nødordren er beregnet ud fra tidligere leveringer til butikkerne og er derfor ikke så præcise, som det normale ordre-system. Flere butikker er slet ikke med i nødordre-systemet, og de har derfor ikke fået leveret mejeriprodukter i tre dage.
Er du en af dem, der er gået forgæves efter mejeriprodukter i den lokale dagligvarebutik, må du nok regne med, at der går endnu længere tid, inden du igen kan få frisk mælk. Arla Foods IT-leverandør oplyser, at systemet måske først kommer til at køre optimalt i midten af næste uge.