Israels præsident, Reuven Rivlin, vil give oppositionslederen Benny Gantz opgaven med at danne en ny regering.
Det bekræfter Rivlins talsmand søndag aften.
- I morgen, cirka midt på dagen, vil præsidenten give opgaven med at danne en regering til lederen (af partiet Blåt og Hvidt), Benny Gantz, siger han.
Gantz er tidligere general og hærleder.
Hans parti kom ganske vist ind som toer efter premierminister Benjamin Netanyahus parti Likud ved det seneste valg
Men et lille flertal af partierne i parlamentet har givet udtryk for, at de ønsker, at Gantz skal gøre forsøget med at danne regering.
Det er ellers mislykket for både Gantz og Netanyahu efter to valg i 2019. Derfor har der været et tredje valg 2. marts i år, som endnu en gang vist et tæt løb.
/ritzau/dpa
/ritzau/dpa