Israel fortsatte søndag sine angreb i Gaza-striben og dræbte to bevæbnede palæstinensere. Samtidig affyrede Israel missiler mod militære mål i den nordlige del af området, lød det fra beboere og læger ifølge Reuters.
En af de dræbte var 27 år og hørte til sikkerhedsstyrkerne i præsident Mahmoud Abbas Fatah-parti, mens en anden var medlem af Hamas-bevægelsen, oplyser Hamas.
Siden onsdag er 47 palæstinensere blevet dræbt af de israelske angreb, der har til formål at forhindre væbnede palæstinensere i at sende raketter mod Israel.