Leveret af Ritzau Fokus
Opdateret kl. 02:13
Den omdiskuterede statsminister Erik Scavenius, der samarbejdede nært med nazisterne under Besættelsen, blev i 1961 udpeget som modtager af Staten Israels Fortjenstmedalje for sin indsats for jøderne.
Det afslører dokumenter på Det Kongelige Bibliotek, skriver Weekendavisen.
Scavenius blev efter krigen ugleset i Danmark og anset som nazivenlig, men i et brev til ham 29. august 1961 meddeler den californiske guvernør Edmund G. Brown, at Scavenius er blevet tildelt Israels "Medallion of Valor".
Den skulle overrækkes ham af tidligere præsidentfrue Eleanor Roosevelt ved en ceremoni i USA i november samme år.
Guvernøren var formand for priskomitéen under State of Israel Bond Organization, der blandt andet uddelte medaljer på Israels vegne, og begrundelsen for at ære Erik Scavenius lød:
- Fortjenstmedaljen tildeles Dem som anerkendelse for Deres heroiske handling ved at vise det danske folks solidaritet over for truslen om jødernes udslettelse. Deres urokkelige fastholden af grundsætninger for menneskelig værdighed og anstændighed fortjener påskønnelse og anerkendelse ikke blot af Israels borgere, men af alle verdens demokratiske folk.
Erik Scavenius måtte dog takke nej til at rejse til USA og modtage medaljen på grund af alder og sygdom. Han døde et år senere i en alder af 86.
Af indtil videre ukendte årsager endte sagen med, at Scavenius alligevel ikke fik medaljen.
Papirerne på Det Kongelige Bibliotek viser ifølge Weekendavisen, at han selv mente, at den socialdemokratiske statsminister Viggo Kampmann havde stukket en kæp i hjulet og løb med æren.
Kampmann fik under et besøg i Israel året efter en skov opkaldt efter sig og var med til at indvie Denmark Square i Jerusalem som tak for jøderedningen i 1943.
Historikeren Steen Andersen betegner de nye oplysninger om en planlagt jødisk fortjenstmedalje til Scavenius for "en lille sensation."
- Hvis han havde fået den, tror jeg, det ville have bidraget til at ændre vores syn på Scavenius, siger han til Weekendavisen.
Også historiker og chefredaktør på Politiken Bo Lidegaard er overrasket. For ham ville det dog give god mening at hædre den omstridte statsmand:
- Uanset hvad man i øvrigt mener om Scavenius, er det uigendriveligt, at det i høj grad var den politik, han stod for, der gjorde de danske jøders redning mulig.
Så sent som i 2012 afviste Københavns Kommune at opkalde en vej efter Scavenius i det nye statsministerkvarter på Islands Brygge. Scavenius blev diskvalificeret "efter moralske og politiske overvejelser," udtalte Enhedslistens Morten Kabell dengang.
/ritzau/