Efter 27 år bag tremmer er syreren Sedki al-Maket nu blev løsladt fra et fængsel i Israel.
Han er dermed den syrer, der har siddet længst bag tremmer i Israel,
Sedki al-Maket var kun 18 år, da han i 1985 modsatte sig den israelske besættelse af de syriske Golan-højder og blev idømt fængsel af en militærret i Israel.
Siden er han blevet flyttet fra det ene israelske fængsel til det næste indtil sin pludselige løsladelse.
Den befriede syrer er nu ifølge det officielle syriske nyhedsbureau Sanaa taget tilbage til sin hjemby Majdal Shams, der er den største by i Golan-højderne.
Området blev besat af Israel under seksdageskrigen i 1967, hvor omkring 100.000 mennesker flygtede derfra. I 1981 besluttede Israel sig for at annektere Golan-højderne.
Den i dag 45-årige Sedki al-Maket voksede ifølge Sanaa op i en familie, der var kendt for at kæmpe imod besættelsen af deres by.
Syrien kræver fortsat, at Israel fuldstændig trækker sig fra Golan-højderne.
/ritzau/AFP