Siden torsdag har rasende ægyptere demonstreret mod Israel, der samme dag dræbte tre ægyptiske grænsevagter.
Nu beklager den israelske forsvarsminister Ehud Barak officielt drabene.
"Israels beklager dybt drabet på de ægyptiske politimænd under angrebene," siger han i følge engelske BBC.
Han lovede samtidigt, at sætte to store undersøgelser i gang for at afdække omstændighederne omkring drabene.
Herigennem vil der blive draget "passende konklusioner" omkring hændelsen, understregede Barak.
Tidligere i dag har Ægypten trukket deres ambassadør i Israel hjem. De afventer en forklaring på drabene, før de vil sende repræsentanten tilbage.
Situationen er yderst uheldig for forholdet mellem de to lande, der længe har ligget i strid med hinanden.
Mange ægyptere mener, at Israel har brudt den fredsaftale, der ellers eksisterer mellem de to nabolande.
Ægypten er et af de eneste lande i verden, der officielt anerkender Israel.
Kilde: BBC