Israel vil ikke bøje sig for amerikanske krav om at indstille de omstridte boligprojekter i Østjerusalem.
Landets premierminister Benjamin Netanyahu gjorde det i weekenden klart over for den amerikanske præsident Barack Obamas rådgivere, at byggeprojekterne forsætter, skriver Wall Street Journal.
Det forlød ellers, at udsendinge for de to statsoverhoveder skulle drøfte byggeplanerne såvel som de israelske vejspærringer og andre indrømmelser, der kunne få fredsforhandlingerne på gled igen.
Men nu ser Israels kontroversielle byggeri af 1600 jødiske hjem i Østjerusalem ud til at fortsætte ufortrødent. Et byggeri som præsident Obama ellers meget gerne vil have standset.
"Vi har sagt, at inden for rammerne af at opbygge en confidence-building measures, var vi villige overveje disse hensyn. Det var dengang, men ikke i lyset af de nyeste forhandlinger. Men jeg kan ikke komme ind på, hvorfor det ikke sker" siger Mark Regev, talsmand for den israelske regering.
Beskeden kom kørt den amerikanske præsidents særlige udsending i dag ankommer til Mellemøsten.
Udsendingen George Mitchells rejse til Mellemøsten har været udsat, mens USA ventede på svar fra Israel om byggeplanerne.
Byggeprojekterne i Østjerusalem er særligt omstridte, fordi palæstinenserne ønsker Østjerusalem som deres hovedstad i en palæstinensisk stat. Israel mener derimod at hele Jerusalem hører til Israel.