Islands redning fra et økonomisk kollaps afhænger af optagelse i EU.
Derfor er landet på vej ind i unionen med lynskridt og vil formentligt allerede til maj ansøge om medlemsskab.
Det skriver Guardian.co.
En ansøgning vil blive positivt modtaget i Bruxelles og forhandlingerne, der normalt tager mange år, vil blive speedet op, så Island kan blive EU's 29. medlemsland på rekordtid - formentligt allerede i 2011.
"EU foretrækker, at to lande slutter sig til unionen på samme tid fremfor et ad gangen. Hvis Island ansøger snart og forhandlingerne bliver fremskyndet, så kan Island og Kroatien blive optaget i EU parallelt," siger Olli Rehn, der er kommissær for EU's udvidelse.
Den konservative regering i Reykjavik kollapsede i denne uge efter 18 år ved magten. Derved blev tilblivelsen af en midlertidig centrum-venstre regering fremtvunget.
Der vil formentligt blive holdt valg den 9. maj.