Op mod 2000 unge demonstranter protesterer på gaden i den tunesiske by, Sidi Bouzid som følge af valgresultatet i landet.
Samme by, hvor optøjerne mod landets tidligere præsident, Ben Ali, begyndte i december sidste år. Det skriver BBC.
De unge demonstranter er utilfredse med, at det populære parti Folkelisten har fået underkendt af deres kandidater på grund af 'økonomiske uregelmæssigheder'.
"Der er en voldelig protest på vej. Sikkerhedsstyrkerne forsøger at inddæmme demonstranterne," siger den tunesiske embedsmand, Hichem Meddeb, til AFP.
Demonstranternes vrede går ud over det vindende Ennahda partis hovedkvarter, hvor døre og vinduer angiveligt er blevet brudt op. Demonstranterne har også antændt bildæk i byens hovedstad, hvilket har fået politiet til at bruge tåregas mod folkemængden.
Det islamistiske Ennahda parti vandt valget med 41 procent af stemmerne.