Den ene mands brød er den anden mands død. Sådan kan et ordsprog godt omskrives, når det handler om Jannik Hansens deltagelse til VM.
For når Danmark i næste måned skøjter på isen til A-VM i Bratislava i Slovakiet bliver det uden NHL-stjernen Jannik Hansen.
Isfighteren spiller i den canadiske klub Vancouver Canucks, og da storklubben har præsteret at få stoppet et skræmmende comeback i slutspillet mod Chicago Blackhawks, skal Hansen spille videre.
Canucks førte knock-out serien med 3-0, men Blackhawks præsterede et flot comeback og kom på 3-3 i kampe.
Da der spilles bedst ud af syv kampe, var det ren finale i nat i Canada. Med en overtidssejr på 2-1 til Jannik Hansens hold er de nu i semifinalerne.
Dermed holder klubben på danskeren, som skal forsøge at spille sin hold i finalen om at være det bedste nordamerikanske ishockeyhold.