Den er på størrelse med Samsø. Og nu er den enorme isblok brækket af det isfjeld, den sandsynligvis har siddet på i 1500 år.
Det drejer sig om et isfjeld i det vestlige Antarktis, og forskere vurderer, at kollapset er et resultat af den globale opvarmning.
- Og de her ting kommer altså ikke tilbage. Når de er væk, så er de væk, siger Sarah Das, der er forsker ved Woods Hole Oceaneographic Institute ifølge dr.dk.
Det sker meget sjældent, at så store isstykker knækker af Antarktis, og begivenheden bringer nu hele det såkaldte Wilkins-fjeld, der er halvt så stort som Jylland, i fare for at rive sig løs.