Hver femte, der snart står uden dagpenge, har indvandrerbaggrund. Og det på trods af, at gruppen kun udgør mindre end en tiendedel af arbejdsmarkedet. Det skriver Ugebrevet A4, der har analyseret baggrunden for de godt 48.000 personer, der har modtaget brev om, at de snart risikerer at miste dagpengene.
At hver femte modtager af det famøse brev er indvandrer, skal ses i forhold til, at indvandrerne kun udgør ni procent af arbejdsmarkedet.
Situationen ærgrer integrationskonsulent i 3F Anthony Sylvester.
- Det er en katastrofe for integrationen. Det virker som om, at de etniske minoriteter kun er en arbejdskraftreserve, som bliver ansat i opgangstider, når der er brug for flere hænder, og fyret i nedgangstider, siger han og tilføjer, at der er risiko for at tabe integrationen på gulvet.
- Hvis de etniske minoriteter ikke bliver en større del af den permanente arbejdsstyrke, vil integrationen aldrig lykkes.
Enhedslistens integrationsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, er bekymret for, at indvandrerne ender med at stå med Sorteper efter dagpengereformen.
- Vi risikerer, at det her udvikler sig til et integrationsproblem. Vi ved, at jo længere folk kommer væk fra arbejdsmarkedet, desto sværere bliver det at komme tilbage, siger hun.
Integrationsordfører i SF, Karina Lorentzen Dehnhardt, ville ønske, at dagpengereformen ikke var blevet vedtaget.
- Vi bliver nødt til at være opmærksomme på det her problem. Det er en helt klar udfordring, at så mange med anden baggrund end dansk ikke har godt nok fast i arbejdsmarkedet. Der er behov for en ekstra indsats over hele linjen, som retter sig både mod indvandrere og danskere, hvor dagpengeperioden rinder ud, siger hun.
Indvandrerne, som er i fare for at miste dagpengene, bor i bestemte boligområder. I for eksempel Ishøj, Høje-Taastrup og Albertslund har mere end hver anden, der risikerer at falde ud af dagpengesystemet, indvandrerbaggrund. I København er det hver tredje, ligesom indvandrere i Aarhus og Odense heller ikke går ram forbi.
Mjølnerparken i København oplever, at flere af dets beboere bliver ramt af ledighed.
- Det håb om arbejde, som mange havde før 2008, er sat tilbage. Men det nytter ikke at spise tudekiks over, at folk mister jobbet. Boligområdet skal fungere, hvad enten lejerne er direktører eller arbejdsløse, fastslår forretningsordfører i Lejerbo Steffen Boel Jørgensen.
Danmarks største boligselskab KAB advarer om, at det kan få alvorlige konsekvenser for boligområderne, når så mange indvandrere mister dagpengene.
Når over 8.000 med indvandrerbaggrund står til at miste dagpengene, skyldes det blandt andet, at de var dårligt rustet, da krisen kom, forklarer professor i integration og marginalisering ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Michael Rosholm.
- Indvandrere og efterkommere har det gennemsnitligt sværere på arbejdsmarkedet end etniske danskere og falder lettere ud over kanten. De har ofte dårlige sprogkundskaber, en mindre anvendelig uddannelse, og når de bliver ledige, tager det generelt længere tid at finde et nyt arbejde, siger han og tilføjer, at mange job i dag bliver besat gennem uformelle kontakter.
- Men det er vanskeligt for indvandrerne, hvis de har færre beskæftigede i deres netværk end folk med dansk baggrund. Nogle af de succeshistorier, der har været under opsvinget, er på vej til at blive til fiaskoer, fordi folk har mistet jobbet efterfølgende, siger han.
Hvor meget dagpengereformen påvirker integrationen, er dog svært at bedømme, mener Michael Rosholm. Det afhænger også af, hvordan det går dem med indvandrerbaggrund, som træder ind på arbejdsmarkedet.